Hvordan foregår Invisalign behandlingen?

Behandlingsoversigt fra start til slut!
Skematisk behandlingsoversigt fra start til slut
Trin 1

Efter du har besluttet dig for, at du ønsker en Invisalign behandling, vil du sammen med din tandlæge gennemgå, hvad du ønsker at opnå med behandlingen.

Du vil få muligheden for at fortælle alle dine ønsker om resultatet. Din tandlæge vil tage nogle røntgenbilleder, fotografier samt aftryk af dine tænder, som alt sammen vil blive sendt til Invisalign Technologies i USA sammen med tandlægens præcise behandlingsplan.

Konsultationen koster kr. 2.000,- og er et beløb, som vil blive fratrukket prisen på behandlingen, hvis du ønsker at gennemføre sådan en.

Trin 2

Omkring 14 dage efter materialet er sendt til USA, er din animerede 3D-film klar til at blive set. Her vil du få mulighed for at se behandlingsforløbet fra start til slut og samtidig få et mere håndgribeligt visuelt billede for, hvordan dine tænder vil se ud under og efter behandlingen.

Når du har besluttet dig for, om det er sådan du netop ønskede, at behandlingen skal ende ud, bestilles Invisalign skinnerne.

Hvordan foregår Invisalign behandling?

Din behandling påbegyndes med en konsultation, hvor tænderne vil blive undersøgt, og det afgøres, om de kan rettes med Invisalign systemet. Det er her vigtigt at understrege, at ikke alles tænder har en tilstand, der kan behandles med Invisalign. Derfor er en meget nøje screening af dine tænder afgørende.

Efter dine tænder er blevet godkendt til behandling, udformer tandlægen et behandlingsprogram og planlægger, hvordan hver skinne skal ændres fra gang til gang i løbet af forløbet.

Planlægningen af behandlingen foregår i et virtuelt computerprogram, Align Technology’s (skaberen af Invisalign) unikke ClinCheck, hvor det også er muligt at lave en virtuel model af, hvordan dine tænder vil se ud efter behandling. Du vil altså kunne se en animeret 3D-film af, hvordan dine tænder vil bevæge sig fra start til slut, før du tager stilling til, om du ønsker behandlingen.

Det er meget individuelt, hvor længe man skal bruge bøjlen, men behandlingen vil i gennemsnit på en voksen tage mindre end et år. Så tiden nogenlunde kan forudsiges, laver tandlægen en komplet behandlingsplan.

Kom til en uforpligtende forundersøgelse

Det koster ikke noget at spørge – få en snak med vores tandlæger!
Behandlingsoversigt fra start til slut
Trin 3

For at omdanne dine tandaftryk til skinnerne benytter Invisalign en avanceret 3D-computer imaging teknologi. Computeren vil lave en serie af unikke specielt-fremstillede gennemsigtige skinner. Der kan være helt op til 48 forskellig skinner eller ned til kun 12, alt afhængigt af din behandlingsplan.

Trin 4

Efter omkring 14 dage får du dit første sæt af Invisalign skinner. Der bliver ofte lavet et par plastfyldninger, så dine tænder kan blive guidet i den rigtige retning. Skinnerne går du med i ca. 15 dage, og du vil have fået udleveret 2-3 sæt af skinner, som du skal bruge i løbet af perioden inden dit næste kontrolbesøg hos tandlægen.

Behandlingsoversigt fra start til slut
Trin 5

15 dage i træk skal du bruge dine Invisalign skinner, både om dagen og om natten. Du må kun fjerne skinnerne, når du spiser, drikker, børster tænder og bruger tandtråd. Den fulde behandling tager 9-15 måneder, men vil variere meget fra patient til patient. Ca. hver 6. uge skal du komme til kontrolbesøg hos din tandlæge til behandlingen er slut for at sikre, at din behandling forløber som planlagt.

Trin 6

Når dine sidste sæt af skinner i serien er brugt, vil din behandling være færdig og du skulle nu have opnået det smukke smil, som du længe har ønsket dig. For at sikre, at dit nye smil forbliver smukt, skal du bruge retentiosskinner om natten eller have retentionstråde på bagsiden af tænderne, så tænderne ikke flytter sig tilbage til udgangspunktet. Udgifterne for dette vil komme ud over behandlingen.

Ring og book tid til en gratis forundersøgelse

78 75 07 47