Hvornår kan man få Invisalign behandling

Typiske tandretninger, som Invisalign behandler

Hvornår kan man få Invisalign behandling

Vi vil rigtig gerne sørge for, at vores patienter får en masse smukke smil uden bekymring for, hvad andre synes om deres tænder og heldigvis er Invisalign behandlingen en succesfuld løsning på problemet med skæve tænder for de fleste. Der er dog selvfølgelig nogle krav, som vil have en indflydelse på, om du kan få behandlingen.

For at du kan opnå en effektiv behandling, kræver det selvfølgelig, at du ønsker og har viljen. Men samtidig også, at dine tænder egner sig til behandlingen med Invisalign, hvilket vores forundersøgelse vil kunne konkludere.

Overbid

Overbid forekommer når dine fortænder i overkæben ligger, sammenlignet med et normalt bid, for langt fremme i forhold til fortænderne i underkæben. Et for stort overbid kan medføre skade på overkæbens fortænder, og/eller forøge en risiko for belastning af dine kæbeled og tyggemuskler.

Underbid

Underbid ses ved at tænderne i underkæben stikker længere frem end fortænderne i overkæben. Denne tandstillingsfejl kan i slemme tilfælde medføre problemer med at bide mad over og give en belastning af  dine tyggemuskler og kæbeled.

Åbent bid

Et åbent bid forekommer når dine tænder i over- og underkæben ikke rammer hinanden, altså ikke er i kontakt. Denne tandstilling ses både ved fortænder eller i siderne. Dette kan resultere i problemer med at bide, for eksempel mad, og belastning af muskler i kæbe og kæbeleddet.

Krydsbid

Krydsbid kan ses når tandbuen i overkæben er smallere end i underkæben. Krydsbid kan ses i form af begge sider af munden, en hel side eller enkelte tænder.

Tætsiddende tænder

Tætsiddende tænder er en situation, der sker når der er for lidt plads i kæberne. Tænderne vil i nogle tilfælde sidde så tæt, at de lapper ind over hinanden.

Mellemrum mellem tænderne

Mellemrum mellem tænderne ses, når der er en forskellige størrelsesforhold mellem tændernes størrelse og kæbens størrelse.

Ring og book tid til en gratis forundersøgelse

78 75 07 47